Klubben certificeret som en god klub for de unge

Print PDF

Vores ungdomsprojekt godkendt af DIF og DTaF Flot arbejde Amel, Sabrina, Mette, Signe Rosa og Marc.  

Vordingborg og Københavns Taekwondo Klub har fået certifikat som forening med ”DIF idrætsmøljø for unge”De to klubber har hen over vinteren arbejdet med DTaF’s og DIF’s projekt ”DIF Idrætsmiljø for Unge,” et klubudviklingsprojekt med fokus på at udvikle og involvere unge i foreningslivet. Det er de 13-19-årige, der har været i fokus, og som de fleste andre sportsgrene, oplever taekwondo også et frafald i denne aldersgruppe. Vordingborg og Københavns Taekwondo Klub sendte hver to unge, en leder og en træner afsted til kickoff-dagen i Idrættens Hus i oktober 2014. Her blev de unge klædt på til at lave deres eget projekt i klubben, mens lederne fik en masse redskaber til, hvordan de skal lave en handlingsplan, der gør netop deres klub til det bedste sted for unge. Klubberne arbejdede derefter med projekterne hen over vinteren med støtte fra DTaF’s udviklingskonsulent. Handlingsplanerne er netop blevet godkendt af DIF og DTaF og klubberne er dermed certificeret som forening med ”DIF idrætsmiljø for unge.” DIF Idrætsmiljø for Unge sættes i gang hvert år, og indtil videre er Amager, Furesø, Greve og Esbjerg Taekwondo Klub og nu også Københavns og Vordingborg Taekwondo Klub blevet certificeret.

Joomla SEF URLs by Artio

made by mediegrafikeren © 2010 Powered by Joomla! CMS