Klubben har brug for din hjælp med WCTT

Print PDF

Din forening har igen i år brug for din hjælp.

 

 

Kære medlemmer og evt. jeres forældre

Vi står igen som klub for at afholde Wonderful Copenhagen Taekwondo Tournament (WCTT).

Stævnet er en årlig tilbagevendende Københavner begivenhed, for ikke at sige en international begivenhed i København.

Klubben har arrangeret dette stævne hvert år siden 1994 og stævnet har udviklet sig til det største og bedste kampstævne i Danmark. Dette kan lade sig gøre fordi vores medlemmer hvert år har bakket op med frivillig arbejdskraft for klubben.

Stævnet er klubbens varemærke, og den måde vi i taekwondo-Danmark viser, at vi er en god klub i Dansk Taekwondo Forbund. Herudover har vi også på den måde kunnet være med til at udvikle vores egne talenter i klubben og tilbyde dem international erfaring på hjemmebane.

Hvornår:

Stævnet foregår den 19.-21. august. Der er kampe lørdag den 20. august og som noget nyt også søndag den 21. august.

Hvor:

Stævnet foregår som de forgangne år i Valby-hallen.

Stævnet i år:

Vi regner med og håber på, at stævnet i år bliver det største hidtil og at der vil blive kæmpet på 5-6 kampbaner og i år er der kampe både lørdag og søndag.

Kom og vær med:

Så det er klart at vi har brug for mange hjælpere i år. Alle kan være med og der er masse af praktiske opgaver der skal løftes. Alle fra omkring 11 år kan være med og ingen vil få opgaver som de ikke kan klare. Så større børn kan også være med, men det er klart at der også er et stort behov for voksne hjælpere. Der vil i sær være behov for hjælpere om lørdagen og om søndagen, men der er også behov for mange hjælpere om fredagen hvor vi jo lægger kampbaner og stiller borde og stole m.v. op til stævnet.

Det vil også være fint hvis nogen har mulighed for at bage nogle kager vi kan bruge til dommere og hjælpere på dagen.

Alle hjælpere får en gratis stævne T-shirt på dagen, gratis entre og vi sikrer frokost og drikkevarer i Valbyhallen til hjælperne.

Hjælpermøde:

Vi holder et informationsmøde i klubben i ugen op til stævnet. Her vil I kunne få mere præcise oplysninger om opgaver, stævnet m.v. 

Kontakt / respons ønskes:

For at kunne planlægge hjælperfunktionerne har jeg / klubben behov for din tilbagemelding nu / hurtigt om vi kan regne med dig som hjælper. Så giv mig lige en tilbagemelding, meget gerne pr. e-mail. Hvis du ikke kan hjælpe vil jeg også gerne have besked herpå.

Med sportslig hilsen

Ole Knudsen-Nielsen

tlf.nr. 2225 2385

e-mail: This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it

Joomla SEF URLs by Artio

made by mediegrafikeren © 2010 Powered by Joomla! CMS